Sådan søger du

Tjekliste før du søger
Først sikrer du dig at projektet overholder Amager Øst Lokaludvalgs puljemiddelkriterier

Det kan desuden være en god idé at tjekke eller overveje:

  • Om projektet foregår i Amager Øst bydel eller på anden måde kommer bydelens borgere til gode
  • Om der indgår lokale samarbejdsparter i projektet
  • Om der kan skaffes anden finansiering ud over lokaludvalgets puljemidler (fx. egenfinansiering, støtte fra fonde, deltagerbetaling el. lign.)
  • Om projektet er netværksdannende, dialogskabende og/eller tværgående

Det skal du sende 

  • Et udfyldt ansøgningsskema (word format)
  • En projektbeskrivelse på max. 2 sider, hvor du kort forklarer projektets formål, indhold, program og målgruppe. Forhold dig til vores støttekriterier og vis, hvordan dit projekt lever op til dem.
  • Et realistisk budget med forventede indtægter og udgifter samt finansieringsplan, herunder evt. medfinansiering. Lav et budget

Ansøgningen sendes til: info@aoelu.dk.

Bilag ud over skema og budget må maksimalt fylde 3 A4 sider.
Vi sender en bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning til dig senest efter 5 hverdage. Har du ikke hørt fra os, bedes du kontakte os.


Ansøgningsfrister
Der er frist en gang om måneden. Dog behandler vi ikke ansøgninger i juli. Sørg for at overholde ansøgningsfristerne 

Dit projekt skal finde sted efter at lokaludvalget har behandlet ansøgningen.

Hvis du overholder fristen, kan du forvente at ansøgningen bliver behandlet på det møde, der finder sted en måned efter fristen.

Hvornår får jeg svar
Efter behandling af ansøgningen på det relevante lokaludvalgsmøde, kontakter vi dig med et svar.

Regnskab og udbetaling af støtte
Når projektet er afholdt, skal du indsende et regnskab og et evalueringsskema til Amager Øst Lokaludvalg. Se hvordan du får udbetalt din puljemiddelstøtte

 

Om ansøgningsfrister og procedure for behandling

  • Alle ansøgninger skal sendes til sekretariatet inden for den anførte frist, med mindre der forinden ansøgningsfristens udløb er indgået aftale med sekretariatet om en evt. senere frist.
  • Ansøgningsfristen er fastsat for at sikre en ordentlig sagsbehandling af de indkomne ansøgninger.
  • Når sekretariatet har modtaget ansøgningen, læser vi den igennem og kontakter evt. ansøger med opklarende spørgsmål.
  • Herefter sendes ansøgningen til lokaludvalgets arbejdsgruppe, så arbejdsgruppens medlemmer har tid til at sætte sig ind i materialet. På arbejdsgruppemødet diskuteres den enkelte ansøgning, og der laves en indstilling til lokaludvalgsmødet.
  • Den endelige beslutning træffes på lokaludvalgsmødet.