Udbetaling af støtte

Du skal selv lægge ud for dine udgifter. Det er dog muligt, efter aftale med sekretariatet, at få udbetalt 50% af beløbet på forskud.

Det skal du sende

Når projektet er afholdt, skal du senest en måned efter at aktiviteten er afsluttet sende:

  • Regnskab
  • Evalueringsskema
  • Dokumentation for at projektet er afholdt (PR-materiale, artikler, fotos)

Stil regnskabet op lige som det budget, du sendte sammen med din ansøgning.

Vi vil ikke se kvitteringer i første omgang, men sørg for at gemme dem. Lokaludvalget foretager løbende stikprøvekontrol af de indsendte regnskaber.

Hvordan får du pengene?

Når vi har godkendt dit regnskab, udbetaler vi pengene til din NEMkonto. Du skal derfor oplyse sekretariatet om dit CVR-nr./CPR-nr., eller for kommunale institutioners vedkommende et 5-cifret organisationsnr.

Foreninger skal have en Nemkonto og et CVR-nummer (alternativt et cpr-nummer) for at få udbetalt penge fra det offentlige.

Evalueringen vil blive tilgængelig på denne hjemmeside (dog ikke regnskabet).

Andre ting du skal være opmærksom på

  • Støtten udbetales kun, hvis projektet gennemføres som beskrevet i ansøgningen. Sker der ændringer, skal du give os besked straks.
  • Al støtte gives som underskudsgaranti. Giver projektet overskud, får du således ikke udbetalt støtte fra lokaludvalget.
  • Du får kun dækket de udgifter du har haft, og kan ikke bruge evt. uforbrugte midler til andre ting end du søgte støtte til.
  • Hvis ikke regnskabet er indsendt rettidigt kan støtten bortfalde.
  • Ikke forbrugte midler skal tilbagebetales til lokaludvalget.
  • Puljemiddelmodtagere, der får bevilget kr. 200.000 eller derover, skal aflægge et regnskab der er revideret af en registreret revisor. Udgifter til revision skal afholdes af ansøger og fremgå af budgettet, som indsendes sammen med ansøgningen.