Amagers første klima- og demokratifestival

Hvad kan vi hver især gøre for at belaste klima og miljø mindst muligt, og hvem bestemmer hvad i den anledning? Amagers første klima- og demokratifestival sætter nu fokus på disse spørgsmål igennem aktiviteter for alle aldre. Det sker på Musiktorvet på Øresundsvej søndag den 7. april kl. 11-17.

Hvordan kan vi gøre en forskel?

Festivalen sætter fokus på, hvordan de demokratiske institutioner på forskellige niveauer – fra lokalt til globalt – har betydning for vores klimapolitik, og hvordan vi både hver især og igennem vores demokratiske fællesskaber kan gøre en forskel for klima og miljø.

Der vil være workshops, debatter, happenings, boder, musik, events og leg for børn og voksne. Mød blandt andre Cyklistforbundet, Det Økologiske Råd, NOAH, Nyt Europa, Plastikpose-frit Amager og politikere fra forskellige partier og institutioner. Der vil være mad og drikke fra lokale producenter og butikker.

Klima- og demokratifestivalen er et forsøg på at gøre det mere gennemskueligt, hvilke beslutninger der tages på hvilke niveauer, og hvad vi som borgere kan gøre for at få indsigt i og indflydelse på dem. Samtidig skal festivalen give konkret inspiration til at gøre en forskel i hverdagen derhjemme med alt fra at begrænse madspild og affald til at handle mere bæredygtigt.

Følg med i facebook-eventet 


×

Kommentarer er lukket.