Det sker i september: Film for børn, høstfest og nutidige fællessange

Her kan du læse om de arrangementer, lokaludvalget har støttet som finder sted i september måned. Skulle du blive inspireret til selv at lave lokale aktiviteter, så læs mere om hvordan man kan få støtte fra vores puljemidler.

 

Koncert med Sys Bjerre

Filips kirke har fornøjelsen af at invitere til gratis koncert med Sys Bjerre. Koncerten indgår i Sys Bjerres Kirketour og er hendes bud, som sanger og sangskriver, på nutidige fællessange. Det sker torsdag d. 27. september 2018, kl. 19:30. Læs mere på Filips Kirkes hjemmeside

 

Filmfestivalen BUSTER på Amager

Buster filmfestival byder på film fra hele verden for børn, unge og familier, og spændende workshops hvor man selv kan prøve kræfter med filmens verden. I Børnekulturhus Amar kan du f.eks. lave animerede tegninger helt uden brug af en computer eller tablet eller blive lyddesigner for en dag. Læs mere om workshops og aktiviteter i Børnekulturhuset 

Festivalen finder sted fra 27.9.-10.10. Se hele programmet på https://www.cphpix.dk/buster/program 

 

Hundegården på Sundby Kirkegård holder arbejdsdag

Foreningen Sundby Kirkegårds Hundevenner (SKH) inviterer til arbejdsdag i hundegården på Sundby Kirkegård fredag den 14/9 2018, kl. 16.00 – 18.00
Der skal dækkes huller til, klippes græs, fjernes ukrudt fra arealet og fra hækkene. Foreningen byder på en forfriskning til deltagerne og deres hund, og en snak om hvordan vi bevarer og udvikler Hundegården. Se mere på Facebook

 

Høstfest på Kofoeds Skole

Vær med når Kofoeds Skole fejrer en skøn, summende sommer med bier, honning, æbler og most den 29. september kl.10-14. Har du æbler i overskud kan du besøge mosteriet, og forvandle dem til lækker most, du kan tage med hjem. Prøv en bidragt, bag en bålpandekage og lyt til god musik fra guitarholdet. Se mere på facebook


×

Kommentarer er lukket.